The artistic heart – hvor langt er videnskaben nået i 2026
Fra en midlertidig hjerteerstatning til et fuldt implanterbart bionisk hjerte
Det menneskelige hjerte er et af de vigtigste organer i den menneskelige krop. Det virker kontinuerligt fra fødslen til livets afslutning og pumper blod til lungerne og alle andre organer.
Ved alvorlig hjertesvigt har moderne medicin flere typer mekanisk kredsløbsstøtte, herunder anordninger, der understøtter arbejdet i et kammer, samt totalt kunstige hjerter, som erstatter pumpefunktionen i de to hjertekamre.
I mange år var hovedformålet med det totale kunstige hjerte at holde patienten i live, indtil et donorhjerte kunne findes.
I de senere år er der dog opstået en ny generation af teknologi.
Forskere er allerede ved at udvikle kunstige hjerter, der er mindre, mere støjsvage, mere effektive og potentielt kan implanteres fuldt ud i den menneskelige krop.
Et særligt vigtigt eksempel er BiVACOR Total Artificial Heart – et kunstigt hjerte med en magnetisk svævende rotor og kun én bevægelig del. Den første menneskelige implantation fandt sted i juli 2024 som en del af et klinisk forsøg i USA. (BiVACOR, Inc.)
Fra 2026 er der dog stadig intet kunstigt hjerte godkendt til permanent, livslang erstatning af det naturlige menneskelige hjerte.
Hvordan fungerer det menneskelige hjerte?
Det menneskelige hjerte har fire kamre:
- højre atrium;
- højre kammer;
- venstre atrium;
- venstre kammer.
Den højre halvdel af hjertet pumper blod til lungerne, hvor det beriges med ilt.
Det iltede blod føres derefter tilbage til venstre halvdel af hjertet.
Den venstre ventrikel pumper blod til hele kroppen.
Dette ligner en forholdsvis simpel mekanisk pumpe, men i virkeligheden er hjertet et ekstremt komplekst biologisk system.
Det skal løbende regulere:
- hjertefrekvens;
- pumpekraft;
- mængden af blod;
- trykket;
- tiden mellem veerne;
- reaktionen på fysisk anstrengelse;
- reaktionen på hvile og søvn.
Det naturlige hjerte arbejder også tæt sammen med nerve- og hormonsystemet.
Derfor er det ikke nok at skabe en mekanisk pumpe, der blot bevæger blodet.
Det er nødvendigt for enheden at kunne opretholde blodcirkulationen under de konstant skiftende forhold i menneskekroppen.
Hvad er et totalt kunstigt hjerte?
Det samlede kunstige hjerte, eller Totalt kunstigt hjerte (TAH), er en enhed, der erstatter pumpefunktionen af de naturlige ventrikler.
Dette adskiller det fra LVAD – venstre ventrikulær hjælpeanordning.
LVAD hjælper den venstre ventrikel.
Et totalt kunstigt hjerte erstatter ventriklernes funktioner.
Dette er især vigtigt hos patienter med alvorlig biventrikulær hjertesvigt.
SynCardia Total Artificial Heart
Et af de vigtigste stadier i det kunstige hjertes historie er SynCardia Total Artificial Heart.
Det er det første kunstige hjerte, der modtager FDA-godkendelse til klinisk brug.
Fra 2026 forbliver SynCardia det eneste samlede kunstige hjerte, der er godkendt til kommerciel brug i USA og Canada. (syncardia.com)
Systemet erstatter ventriklerne og bruger en pneumatisk mekanisme til at pumpe blodet.
Den implanterede del er forbundet med en slange til en ekstern pneumatisk driver.
Systemet kan bruge sygefraværet Companion 2 driver, og i egnede patienter og bærbare Frihed driver. (syncardia.com)
Dette gør det muligt for nogle patienter at være mobile uden for hospitalet, mens de venter på en transplantation.
Men der er en væsentlig ulempe.
En del af systemet forbliver uden for kroppen.
Derfor er SynCardia ikke et fuldt implanterbart kunstigt hjerte.
Hvor længe kan et kunstigt hjerte arbejde?
En opdatering til den gamle artikel er nødvendig her.
Det er ikke korrekt blot at sige, at et kunstigt hjerte kan virke “mindre end et år”.
Varighed afhænger af det specifikke system, patient og kliniske situation.
SynCardia er primært beregnet som bro til transplantation – midlertidig støtte indtil en donorhjertetransplantation. (syncardia.com)
Samtidig viser kliniske erfaringer, at patienter kan vedligeholdes væsentligt længere end et par uger.
For eksempel blev et BiVACOR kunstigt hjerte implanteret i en patient med alvorligt hjertesvigt i Australien i 2024.
Patienten blev efterfølgende udskrevet fra hospitalet med det kunstige hjerte og lever med det 105 dage, før en donorhjertetransplantation udføres. (Monash Universitet)
Dette er en vigtig demonstration af, at nye teknologier kan give langsigtet mekanisk støtte uden for hospitalsmiljøet.
BiVACOR – et nyt koncept for et kunstigt hjerte
En af de mest interessante udviklinger i de senere år er BiVACOR Total Artificial Heart.
I modsætning til traditionelle totale kunstige hjerter, bruger BiVACOR en elektromekanisk rotationspumpe.
Enheden er lavet af titanium og har en magnetisk svævende rotor, som pumper blod til lungerne og systemisk cirkulation.
Enheden har således ikke de traditionelle ventiler og fleksible membraner, der er karakteristiske for pneumatiske systemer. (BiVACOR, Inc.)
Dette er et fundamentalt anderledes ingeniørkoncept.
Den første BiVACOR-implantation i et menneske
På 9. juli 2024 Texas Heart Institute udfører den første implantation af BiVACOR Total Artificial Heart i et menneske.
Proceduren blev udført på en patient med hjertesvigt i slutstadiet.
Målet med det tidlige kliniske forsøg er at evaluere systemets sikkerhed og ydeevne som en bro til transplantation. (BiVACOR, Inc.)
Dette er et vigtigt øjeblik, fordi det viser, at teknologien allerede er flyttet fra laboratorie- og dyreforsøg til klinisk brug hos mennesker.
Den første BiVACOR patient udskrevet fra hospitalet
I november 2024 blev BiVACOR implanteret i en patient på St Vincent’s Hospital Sydney.
Efter flere uger på intensiv afdeling og opfølgning blev patienten den første person i verden, der blev udskrevet fra hospitalet med et BiVACOR Total Artificial Heart.
Han bruger 105 dage med enheden, før et passende donorhjerte findes.
Den 6. marts 2025 modtog patienten en menneskelig hjertetransplantation. (Monash Universitet)
Dette er et af de mest betydningsfulde praktiske resultater i udviklingen af moderne kunstige hjerter.
Hvad gør BiVACOR anderledes?
BiVACOR har flere funktioner, der adskiller det fra traditionelle pneumatiske kunstige hjerter.
Magnetisk svævende rotor
Rotoren er understøttet af magnetisk levitation.
Dette reducerer mekanisk kontakt mellem bevægelige dele.
Kun én bevægelig del
Al pumpning udføres af én rotor.
Ingen traditionelle mekaniske ventiler
Blodgennemstrømningen genereres af rotorens rotation.
Erstatter begge ventrikler
Systemet kan udføre funktionerne i højre og venstre ventrikler.
Lille størrelse
Designet blev udviklet, så det kunne placeres i menneskets bryst.
Dette åbner mulighed for fremtidige systemer, der er meget mindre og mindre afhængige af ekstern hardware.
BiVACOR er endnu ikke et permanent kunstigt hjerte
Dette er en meget vigtig afklaring.
På trods af de imponerende resultater er BiVACOR stadig klinisk eksperimentel teknologi.
Virksomheden udfører et tidligt FDA-godkendt klinisk forsøg for at evaluere sikkerheden og effektiviteten af systemet som en bro til transplantation. (BiVACOR, Inc.)
Derfor kan vi ikke sige, at BiVACOR allerede har erstattet det menneskelige hjerte permanent.
Men vi kan sige, at teknologi repræsenterer et vigtigt skridt mod dette mål.
Aeson – et kunstigt hjerte med en biomimetisk tilgang
Et andet vigtigt projekt er Aeson, udviklet af det franske firma CARMAT.
Aeson har et andet koncept.
I stedet for blot at bruge en mekanisk rotationspumpe, sigter systemet mod at efterligne flere af det naturlige hjertes egenskaber.
Den bruger mekaniske kameraer og sensorer, der tillader regulering af blodgennemstrømningen i henhold til patientens behov.
Aeson modtager CE-mærkning i Europa til brug som bro til transplantation, og i 2025 modtager den også CE-certificering under det europæiske MDR. (SEC)
Fra januar 2026 er et post-marketing klinisk forsøg i gang for at spore sikkerheden, effektiviteten og varigheden af vedligeholdelse med Aeson indtil transplantation. (ICHGCP)
Dette indikerer, at Aeson har nået et væsentligt mere avanceret stadium end ren laboratorieteknologi.
Aeson og CARMAT problemer
Udviklingen af det kunstige hjerte er ikke kun et medicinsk og teknisk problem.
Det er også et produktions- og økonomisk problem.
CARMAT indledte finansielle omstruktureringsprocedurer i 2025, hvilket førte til en reduktion eller midlertidig suspension af nogle af de nye implantationer.
I slutningen af 2025 godkendte en fransk domstol overførslen af visse aktiver til et nyt selskab, CARMAT SAS. Ifølge virksomhedsdokumenter fra 2026 fortsætter den kliniske udvikling og støtte til eksisterende patienter, men fremtiden for storskalaproduktion er fortsat et komplekst spørgsmål. (SEC)
Dette eksempel viser, hvor svært det er for et højteknologisk medicinsk system at bevæge sig fra kliniske forsøg til bæredygtig masseproduktion.
Det næste mål – et fuldt implanterbart kunstigt hjerte
Et af de største problemer med moderne kunstige hjerter er tilstedeværelsen af en ekstern driver.
Det betyder:
- eksternt udstyr;
- kabler eller rør, der passerer gennem huden;
- eksternt batteri;
- begrænset mobilitet;
- risiko for infektion;
- behov for konstant kontrol.
Derfor bør det ideelle fremtidige kunstige hjerte være:
fuldt implanteret i kroppen.
Kejserprojektet
I 2026 udviklede SynCardia et ny generationssystem kaldet Kejser totalt kunstigt hjerte.
Målet er at erstatte den pneumatiske eksterne driver med et elektromekanisk system, der ligger i kroppen.
Ifølge data frigivet i 2026 bruger kejseren en elektromekanisk aktuator og er ved at blive udviklet som grundlag for et fremtidigt fuldt implanterbart system. (JACC)
En virksomhedsopdatering fra 2026 siger, at prototyper af Emperor er i prækliniske laboratorie- og dyreforsøg, og at virksomheden, med forbehold af vellykkede resultater og regulatorisk gennemgang, kan søge FDA-godkendelse for systemet omkring 2028 (SEC)
Dette er en vigtig afklaring:
Emperor er endnu ikke blevet implanteret i mennesker som et godkendt permanent kunstigt hjerte.
Det er en næste generations teknologi under udvikling.
Hvordan ville et fuldt implanterbart kunstigt hjerte se ud?
Et fremtidigt system kunne se sådan ud:
kunstigt hjerte
↓
intern elektromekanisk motor
↓
indbygget batteri
↓
trådløs opladning gennem huden
↓
blodtryks- og blodgennemstrømningssensorer
↓
automatisk justeringssystem
En sådan anordning kunne fungere uden en permanent ekstern pneumatisk pumpe.
Kunstig intelligens og fremtidens hjerte
Kunstig intelligens og kontrolalgoritmer kan spille en vigtig rolle i fremtidige kunstige hjerter.
Et intelligent system kunne overvåge:
- blodgennemstrømning;
- trykket;
- hjertefrekvens;
- fysisk aktivitet;
- iltbehov;
- kropsstilling;
- metabolisk belastning.
Regulatoren kan så automatisk ændre pumpens drift.
For eksempel under fysisk anstrengelse har kroppen brug for mere blodgennemstrømning.
Under søvn er behovet lavere.
Det naturlige hjerte foretager denne tilpasning automatisk.
Et af hovedmålene for fremtidige kunstige hjerter er at opnå en sådan automatisk regulering.
Kunstigt hjerte versus transplanteret menneskeligt hjerte
Her skal der foretages en vigtig sondring.
Ved transplantationen modtager patienten et biologisk menneskeligt organ.
I det totale kunstige hjerte er det biologiske organ erstattet af et mekanisk system.
Dette eliminerer behovet for et donorhjerte, men skaber andre problemer:
- mekanisk slid;
- energiforsyning;
- trombedannelse;
- interaktion mellem blod og kunstige materialer;
- infektioner;
- elektroniske fejl;
- mekanisk skade;
- behov for kontrol og overvågning.
Derfor skal et permanent kunstigt hjerte være mere end bare mekanisk pålideligt.
Det skal være pålideligt over år eller årtier.
Kan et kunstigt hjerte virke i ti år?
Dette er et af de største videnskabelige mål.
For at et kunstigt hjerte kan erstatte et naturligt organ for livet, skal det pumpe blod kontinuerligt:
24 timer i døgnet
365 dage om året
i årtier.
Det betyder milliarder af driftscyklusser.
Ud over mekanisk pålidelighed skal spørgsmålet om energi også behandles.
Det menneskelige hjerte modtager energi fra kroppens stofskifte.
Et kunstigt hjerte skal drives af et batteri eller et andet system.
Derfor vil et fremtidigt permanent kunstigt hjerte sandsynligvis have brug for en kombination af:
- højeffektiv elektrisk motor;
- højeffektiv batteri;
- trådløs opladning;
- intelligent energistyring;
- minimal friktion;
- minimal opvarmning.
Hovedproblemet – blodet
Et af de største problemer med mekaniske hjerter er samspillet mellem de kunstige overflader og blodet.
Blod kan reagere på fremmede materialer.
Dette kan føre til:
- trombedannelse;
- skade på blodceller;
- inflammatoriske reaktioner;
- emboli.
Derfor bruger moderne kunstige hjerter specielle materialer, geometrier og metoder til at kontrollere blodgennemstrømningen.
Magnetisk levitation i BiVACOR giver for eksempel rotoren mulighed for at blive understøttet uden traditionel mekanisk kontakt, hvilket er en del af en teknisk tilgang til at reducere mekanisk slid og optimere blodinteraktion. (BiVACOR, Inc.)
Kan et kunstigt hjerte være bedre end et menneskeligt?
I fremtiden er det muligt, at det kunstige hjerte vil have funktioner, som det naturlige organ ikke har.
For eksempel:
- konstant overvågning;
- digital blodgennemstrømningsmåling;
- automatisk justering;
- fjerndiagnostik;
- advarsel om fejl;
- AI kontrol;
- smartphone integration;
- forudsigelse af hjerteproblemer;
- automatisk tilpasning til fysisk aktivitet.
I fremtiden er det muligt, at systemet endda kan kommunikere med et lægecenter og automatisk overføre diagnostiske data.
Dette er imidlertid fremtidige teknologiske muligheder, ikke træk ved nutidens klinisk godkendte total kunstige hjerter.
Teknologiens tilstand i 2026
| Teknologi | Status i 2026 |
|---|---|
| SynCardia Total Artificial Heart | Klinisk brugt totalt kunstigt hjerte; bro til transplantation |
| Frihed driver | Tillader bærbar vedligeholdelse hos passende patienter |
| Aeson | Klinisk anvendt i Europa til visse indikationer; sporing efter markedsføring |
| BiVACOR Total Artificial Heart | Tidlig klinisk forsøg med mennesker |
| BiVACOR 105-dages etui | Patienten levede 105 dage med enheden indtil transplantationen |
| Kejser | Præklinisk udvikling af næste generations mekaniske drev |
| Et fuldt implanterbart kunstigt hjerte | Stadig under udvikling |
| Permanent livsvarig hjerteerstatning | Endnu ikke opnået |
SynCardia er fortsat det eneste samlede kunstige hjerte med kommerciel godkendelse i USA og Canada, mens BiVACOR og næste generations Emperor er i forskellige stadier af klinisk og præklinisk udvikling. (syncardia.com)
Hvad skal opnås?
For at have et ægte permanent kunstigt hjerte skal flere grundlæggende problemer løses.
1. Langsigtet pålidelighed
Enheden skal fungere i årevis eller årtier uden mekanisk fejl.
2. Energi
Et pålideligt strømsystem uden permanent ekstern forbindelse er påkrævet.
3. Biokompatibilitet
Materialer skal interagere sikkert med blod og væv.
4. Automatisk kontrol
Det kunstige hjerte skal reagere på kroppens behov.
5. Miniaturisering
Enheden skal være lille nok til at kunne placeres sikkert på brystet.
6. Trådløs opladning
Dette ville reducere afhængigheden af kabler, der passerer gennem huden.
7. Intelligent overvågning
Systemet skal konstant overvåge sin egen tilstand og patientens tilstand.
Den næste grænse – et fuldt autonomt bionisk hjerte
Det ideelle fremtidige kunstige hjerte kunne implanteres fuldt ud.
Det ville indeholde:
mekanisk pumpe
intern motor
batteri
trådløs opladning
sensorer
intelligent controller
kommunikation med eksterne enheder
En sådan enhed kunne fungere uden en ekstern driver og uden rør, der passerer gennem huden.
Dette ville repræsentere et kvalitativt spring i udviklingen af kunstige organer.
Det kunstige hjerte og fremtidens medicin
Historien om det kunstige hjerte viser meget godt, hvordan biomedicinsk teknik udvikler sig.
Det oprindelige mål var relativt enkelt:
at opretholde cirkulationen længe nok til, at patienten kan blive transplanteret.
Næste mål er:
at skabe en enhed, der kan fungere uden for hospitalet.
Følgende:
for at fjerne det eksterne apparat.
Og det ultimative mål:
at skabe et fuldt implanterbart kunstigt hjerte, der kan erstatte det naturlige organ permanent.
Fra 2026 er menneskeheden mellem tredje og fjerde trin.
Konklusion
Det kunstige hjerte er ikke længere kun science fiction.
Moderne samlede kunstige hjerter kan faktisk erstatte hjertets pumpefunktion hos visse patienter og opretholde livet indtil transplantationen.
SynCardia var det første FDA-godkendte totale kunstige hjertesystem og bliver fortsat brugt klinisk som en bro til transplantation. (FDA adgangsdata)
BiVACOR repræsenterer en ny generation af teknologi med en magnetisk svævende rotor og elektromekanisk pumpning. Den første menneskelige implantation fandt sted i 2024, og i 2025 levede en patient i Australien 105 dage med enheden uden for hospitalet, før han modtog en transplantation. (Monash Universitet)
Aeson repræsenterer en anden tilgang, et mere biomimetisk kunstigt hjerte, der fortsat bliver klinisk testet og fulgt op i Europa. (ICHGCP)
Samtidig sigter Emperors udvikling på at eliminere den eksterne pneumatiske driver og skabe grundlaget for et fuldt implanterbart kunstigt hjerte. Fra 2026 er dette system stadig i den prækliniske fase. (JACC)
Derfor er det videnskabelige billede til 2026 er som følger:
Vi kan nu erstatte det menneskelige hjertes mekaniske pumpefunktion.
Men vi kan endnu ikke erstatte det menneskelige hjerte med et kunstigt organ, der pålideligt kan arbejde selvstændigt og kontinuerligt hele livet.
Det næste store skridt vil være skabelsen af:
fuldt implanterbar + trådløs opladning + selvregulerende + langtidsholdbart kunstigt hjerte.
Dette ville være mere end blot en medicinsk protese.
Det ville være en fuld bionisk erstatning for et af de vigtigste menneskelige organer.
Sammenfattende kan vi sige, at vi har kunstige hjerter, der kan støtte patienten i månedsvis og endda tillade udskrivning fra hospitalet, men vi har ikke et godkendt fuldt implanterbart kunstigt hjerte til livslang permanent udskiftning af det naturlige organ.
Efterlad et svar